Det er IKKE min lykkeuge, det er da helt 100%.
Igår morges satte vi kursen mod Bornholm, bilen blev pakket til loftet, og Ottilia, min mor og jeg maste os ind i hulrummene. Johnny, Alma og Mynte tog futteren, og vi skulle så mødes på færgen. Jeg var chauffør og co-driveren (min mor) blev behørigt udstyret med kørselsvejledning, billetter osv. Vores nyindkøbte BroBizz blev placeret i forruden - gad vide, om den nu også virkede, eller om vi skulle ud i en pinlig bakke-seance med 7000 biler bagved os?? Jeg var gravid med Mynte, sidst jeg kørte til Bornholm, så det må være 4 år siden. Jeg meddelte derfor fra start af, at jeg skulle have massiv støtte over Sverige, og co-driveren var temmelig kulhøgen og meddelte, at hun bare havde SÅ meget styr på ruten over Sverige! Vi krydsede Øresundsbroen i fin stil, og så var vi lige en lille smule uopmærksomme på forsædet i et kort sekund (hvorfor husker jeg ikke), men ihvertfald missede vi et skilt eller to. Jeg anmodede med fast stemme co-driveren om en status, men der var pludselig dømt sort skærm, hun huskede intet og vidste intet! Okay, så tager vi sgu' da bare den næste afkørsel, kører rundt, tilbage og lidt til venstre, og så er den i vinkel - hey, hvor svært kan det være?! Jow, bortset fra, at vi pludselig befandt os på den SIDSTE tilkørsel til Danmark!! FUCKFUCKFUCKFUCK, messede jeg heeele vejen til Danmark og tilbage igen, for nu var der altså bare slet ikke god tid længere! Og så viste det sig gudhjælpemig, at vi ikke havde misset afkørslen men havde været på rette vej....men BroBizzen svigtede os sgu' ikke, den virkede upåklageligt alle 3 gange, og færgen nåede vi skam også ;0)
Vel ankommet til campingpladsen i Sandvig pakkede vi ud og rejste et megastort telt. Jeg glædede mig også til at pakke min megastore strikketaske ud, for den havde jeg nemlig brugt uger på at sammensætte med nyt garn og ekstra KnitPro pinde, specielt indkøbte til turen. Opskrifter var printet, knapper og nåle sirligt pakket, og der var ikke noget, der manglede! Nu mangler jeg til gengæld tasken, for jeg er på Bornholm, og tasken står hjemme på Vesterbro, glemt i farten! Jeg kunne selvfølgelig bede vores housesitter om at daffe ned på posthuset og sende tasken med ekspresfart til Bornholm, men det skulle sgu' da lige passe, at en eller anden idiot fandt på at nole den!
Allerede i går aftes meldte de første abstinenser i form af tremor, koldsved og rastløshed. Jeg kastede lange blikke efter min mors garn, men besindede mig hurtigt, da det er et hækletøj. I stedet har jeg her til formiddag været i Rønne og købe garn ind til en sagesløs baby i min bekendtskabskreds, der helt sikkert trænger til en lille Korrigan, der kan holde den lille krop varm i efteråret. Garnet er alpaca silk fra Hjertegarn, og det projekt må da tage det værste rysteri ;0)
(Begejstringen vil ingen ende tage, nu kan jeg igen ikke uploade billeder! Jeg trænger gevaldigt til en gin & tonic!).