Så er første del af turen overstået, vi har besøgt fyn (Svendborg og Odense) og havde et par dejlige dage med gode oplevelser. Højest på Ottilias liste står helt klart mødet med Frederik og Mary i Svendborg Havn, hvor politiet åbenbart ikke havde tænkt på at afspærre den gade, vi intetanende kørte ned af, for pludselig var Frederik og Mary nærmest ved at kollidere med vores bil, men vinkede dog lystigt ind til os - waaauuw, Ottilia var ikke til at skyde igennem.
Alma nyder især de daglig badeture - her er vi ved Vindeby på Tåsinge tirsdag aften ved 19.30-tiden.
Jeg var hos Tante Grøn i Odense og investerede i to strikkekits: en sød trøje fra Tiboodoo en påfuglehue fra Kastaniestrik. Turen til Odense var alt for kort, så jeg fik ikke tid til flere uldne besøg i denne omgang. Og tak for tilbuddet, Strikkeforsker, men desværre var der virkelig brug for "fællestid" hér i begyndelsen af ferien.....nu er pigerne endelig ved at geare ned og bare nyde :-)
Nu er vi på Ærø, nærmere bestemt på campingplads i Ærøskøbing, og her næsten ikke et øje! Hvor pokker er alle turisterne blevet af - er det den dyre færgeoverfart, der afholder folk fra at besøge denne skønne ø? Hmmm, ikke at jeg klager, men det er da trist for de mennesker, der lever af turismen.
Her er udsigten fra min plads hér i køkkenet på campingpladsen, hvor det i skrivende stund står ned i stænger - kors, hvor er jeg glad for det her fællesrum:
Og prøv lige at se, hvad jeg også vågner op til hver morgen:
Og så inat, vores første teltnat, blev jeg vækket af en underlig krattelyd iblandet en baskelyd udenfor vores telt - det viste sig at være Johnny, der sad halvdød af skræk oppe på et skovtursbord og daskede til vores temmelig livlige skraldepose med en avis. Johnny var overbevist om, at en KÆMPESTOR rotte havde forvildet sig ind i posen og nu kun ventede på at angribe iført dræberrabies og rottepest. Jeg skulle sgu ikke nyde noget og lå stadig i teltet, men da Johnny simpelthen måtte forlade kamparenaen et øjeblik for at hælde vandet fra kartoflerne, hørte jeg den sødeste lille snøften, og kort efter hørt jeg, at Johnnny mødte det lille pindsvin på dets flugt. 15 minutter senere vågnede jeg ved, at historien gentog sig - nu UDEN Johnny, der lå og snorkede højlydt - manden havde ladet skraldeposen ligge........
Og gør dig selv en tjeneste og læs lige dette yderst underholdende indlæg ;-)
