Kuk-Kuk!!

Først, så har jeg fået garnet fra USA, og det er bare så usandsynligt flot.

Ellers vil jeg bare lige fortælle, at vi har det fantastisk; næsten alle dage går turen ud til kolonihaven, hvor der graves, ryddes og såes i rå mængder. Aftenerne, som plejer at være lange, slutter allerede ved 22-tiden, jeg bliver bare så dejlig træt af alt det udeliv. Jeg får næsten ikke strikket, men det gør ingenting, for lysten er der stadig, det er blot tiden, der ikke rækker lige nu ;-)

Hvor er du bare noller, mor!!

Okay, så er endnu en præ-teenager klækket, væk er alle de lykkelige stunder, hvor éns hænder og fødder kunne underholde i timevis, nu skal der tales og underholdes i én uendelighed. Selv mine specialiteter får sommetider et hånligt grynt og "gider-du-lige-!-tror-du-virkelig-jeg-er-så-nem-?!-blikket, altimens det lille ansigt krøller sig sammen i en Ove Sprogøe-grimasse, og en masse hostelignende gryntelyde brager ud i lokalet. Ja, det er lille yndige Mynte, jeg refererer til, Mynte - hvis små lemmer nu kan baske i alle retninger og som kan fastholde min hånd i et jerngreb, der er nærmest umuligt at vriste sig ud af.

Forleden var jeg til frokost hos en veninde, og Mynte skoggerlo i flere timer, hver gang hun fik øje på Anni. På det tidspunkt var jeg vældig stolt, men nu hvor jeg ved, at Mynte er præ-teen, så slår det mig, at hun jo nok lo AF Anni og ikke MED Anni......ja, jeg holder kæft ;-)

Jeg har været på eBay idag og købe nye Silk Garden-forsyninger til endnu en BSJ, for den model holder altså vand. Derudover røg der et par nøgler Silk Garden Lite i kurven, som sandsynligvis ender som et lille tørklæde til mig selv.

Livstegn!

Jeg er i live og i højt humør. Børnene trives, og der tilbringes mange timer ude i kolonihaven, hvor vi (læs: Johnny) har gravet en stor bambusbusk op, imens jeg har sået i stride strømme.

Jeg strikker fortsat på Ottilias cardigan, når jeg kan se mit snit, den skal jo være færdig til den dag i Enghaveparken, hvor hun skal optræde - problemet er bare, at jeg ikke helt har fundet ud af, om det er i slutningen af april eller maj måned?!

Her til morgen lykkedes det mig at smide Myntes sidste hue væk, så nu er Gro's opskrift og passende garn fundet frem, der skal lige knaldes et par stykker af hér til formiddag.

Nå ja, og så strejker jeg da forresten, for det kan man åbenbart godt, selvom man er på barsel!

Falsk positiv!!!

5 ugers ængstelse og talrige spekulationer er ovre, alt sammen sat igang af en opringning fra min læge, der meddelte, at en helt rutinemæssig SMEAR-test desværre var positiv, mistanken lød på svære celleforandringer. Min læge gentog mange gange i telefonen: "Julie, du har IKKE kræft", men alligevel satte tankespindet igang, så snart samtalen var slut. Jeg har haft sammenlagt to uger, hvor jeg har følt mig helt rask, siden dejlige Myntes fødsel; streptokok A infektionen og den massive penicillinbehandling havde bombet min krop og mit immunforsvar fuldstændigt, men da jeg var til 8 ugers undersøgelsen (hvor testen blev taget), var jeg virkelig velbefindende og ovenpå igen både psykisk og fysisk.

Selvom celleforandringer ikke er kræft, og måske aldrig udvikler sig til kræft, så virkede uvisheden meget kraftigt på mig - tænk, hvis det var meget værre, end de havde regnet med, hvad hvis ét keglesnit ikke ville være tilstrækkeligt, hvad med amning osv. Jeg følte mig meget sygeliggjort, og det var bestemt ikke omgivelsernes skyld. Jeg var så til undersøgelse på Hvidovre Hospital den 27. marts, hvor der bl.a. blev taget biopsier, og svaret er idag dumpet ind af døren: "Det glæder mig at kunne meddele dig, at prøverne viste helt normale forhold" - YES, YES, YES!! Èn ting har jeg ihvertfald lært, og det er at genoverveje mine rutiner, for jeg var fandeme ikke forberedt på, at resultatet kunne være anderledes end det ønskede!

Rigtig god weekend,

KH Julie

Ottilias cardigan

Jeg er godt igang med den cardigan, som Ottilia skal have på, når hun skal synge i Enghaveparken til børnenes kulturdag. Jeg er lige midt i et langt, sejt træk med 21 cm. glatstrik (gaaaab), men så bliver det heldigvis sjovt igen. Ellers har jeg kun gang i Apple Tree Blanket, for det mangler jeg virkelig nu, hvor flyverdragten er ved at være for varm - og for lille - til Mynte. Det er især et problem, når hun sidder i autostolen, og der vil tæppets størrelse være helt perfekt. Hver dag påtænker jeg at slå op til en djævlehue eller to, men det bliver sgu ikke rigtig til noget, selvom Mynte godt kunne bruge et par stykker mere.

Jeg har ligget totalt underdrejet med en eller anden influenza-lignende tilstand, dog uden feber, men hold da helt ferie, hvor har jeg været ramt. Nu er jeg i klar bedring, og det skal jeg også være, for imorgen skal jeg nemlig til koncert med Henrik Hall & Himmelstormerne i Pumpehuset, og det bliver bare så fedt!!!

Solrøde kinder og bestilt arbejde!

Hele dagen er tilbragt i haven, og jeg skal da lige love for, at solen har kysset mig gevaldigt på kinderne! Drivhuset er ryddet, stauder er flyttet fra langbedet, der skal fræses op i næste weekend, og græsset er slået. Mynte har sovet tungt i sin havebarnevogn, og Alma har leget igennem i haven med alle sine bamser og en legevogn. Imorgen drager vi allesammen derud fra morgenstunden, og der står huset for tur, der skal gøres rent efter et halvt års fravær.

Ottilia har bestilt en cardigan, og den har bare at være klar i slutningen af denne måned, hvor hun skal optræde i Enghaveparken til kulturdagen. Modellen er denne, og jeg tør ikke andet end at medbringe Ottilia, når farven skal vælges, og så krydser jeg fingre for, at det er én, jeg bryder mig om.....ellers kan jeg vel altid benytte mig af indfarvnings-finten: "Aiiih, hvor ærgerligt, der er ikke 7 nøgler i samme indfarvning, skat!!".

Jeg har netop hentet mit indkøb fra Jannette's Rare Yarns i postbutikken, som det så smukt hedder nu om stunder, og det er dejlig blødt. Farven er sart lyserød, og jeg har umiddelbart ikke nogle projekter i tankerne, men der dukker vel ét op på et tidspunkt. Jeg elsker fortsat Ravelry, hold da fest, hvor bliver jeg bare inspireret af alle de smukke projekter i alskens varianter, og det er genialt, hvis man f.eks. har garnet men ikke idéen.

På tirsdag skal jeg på kursus i babytegnsprog, og det ser jeg vildt meget frem til; det er jo ikke vildt kompliceret, mange af tegnene giver vel mere eller mindre sig selv, men at give sit barn mulighed for at kommunikere flere måneder "før tid" er da stort!! Nu må vi se, hvor meget jeg kommer til at bruge det.....mit indtryk er dog, at man sagtens kan implementere det i den daglige kommunikation, uden at det virker underligt eller forstyrrende.

Nyt kit!

Først et billede af Mynte iført sin nyeste Mini - den sidder fantastisk på hende! Jeg må skynde mig at lave nogle flere trøjer, for som bekendt kan en ren trøje ende i kategorien: "meget ildelugtende vasketøj" i løbet af et split-gylpe-sekund, og derfor begav jeg mig til formiddag hen i Wilfert's og købte et lille strikkekit. "Marie's bluse med bærestykke" spottede jeg allerede for et par år siden, men på daværende tidspunkt var jeg ikke i besiddelse af børn i aldersklasssen, så den blev bare lagret i hjernekisten. Garnet er Wilfert's eget, og jeg glæder mig til at få det på pindene, det er ren merinould og virker vildt lækkert.

Mynte er blevet vaccineret her til morgen, men i skrivende stund er hun i uændret højt humør, så måske slipper vi for et pylret barn denne gang.