
tirsdag den 12. april 2011
Lille stjerne

tirsdag den 22. marts 2011
Forår...

Desværre har vi måttet tage en tung beslutning om at finde et nyt hjem på landet til vores skønne gravhund Ludvig. Ludvig vænnede sig aldrig til at være alene hjemme, nogle dage sov han uforstyrret og andre dage gøede han i timevis. Nu bor Ludvig i Skibby hos en familie, hvor den ene ægtefælle er førtidspensionist, der er to lukkede haver, og Ludvig har det som blommen i et æg. Efter 14 dage uden den brune cigar er der ved at være ro på herhjemme, og jeg er SÅ lykkelig over, at vi tog beslutningen om at finde en bedre løsning end den, vi kunne tilbyde den lille Ludvig. Albert-Kat er igen kongen af Vesterbro, og han labber al opmærksomheden i sig :-)
mandag den 14. februar 2011
Veera, du er min allerbedste ven....



mandag den 7. februar 2011
lørdag den 5. februar 2011
Goddag til Ulrik og den skønne Viggo!
Jeg har smidt en Viggo mere på pindene, denne gang til Alma i farver, hun selv har valgt: græshoppe, sand og hindbær - alle i yndlingsgarn fra Rasmilla.
Det er hun sgu' da sluppet ret godt fra!
Ellers har jeg været en tur forbi Slavi, først på hjemmesiden og efterfølgende på privatadressen for at hente det skønnest Cascade Eco+, som han har bestilt hjem til mig fra USA. Farven Summer Sky Heather er vidunderlig, og garnet er tiltænkt en skøn bluse fra Ravelry, som jeg har savlet over i et godt stykke tid. Blusen er ikke forenelig med en vinterfrakke på grund af de vidde ærmer, så jeg har valgt en farve, som helt sikkert vil klæde en dejlig sommerkulør.
Og så har nederdele-tøsen Mynte har fået en dejlig hindbær nederdel (designet af Annette Danielsen, som hun er meget glad for, og den sidder simpelthen bare fantastisk på hende! Det er igen yndlingsgarnet, der har været i spil, og farven er Ribs.
Og for at det ikke skal være løgn, så er der dukket endnu en gravid op i horisonten, og denne gang er det søreme en lille dreng, der melder sin ankomst. Jeg har allerede fundet en passende model og garn, men mere om det i et andet indlæg ;-)
torsdag den 27. januar 2011
Lækkerier fra Sanne...
lørdag den 8. januar 2011
En lille Maile Sweater er af pindene..
søndag den 2. januar 2011
Sindig søndag!



Sannes designs elsker jeg, og lige om lidt er jeg færdig med en lille Björk til Mynte. Årets dejligste nye garnbekendtskab må være Sannes Luksusgarn, som bare er fantastisk i struktur og farveudvalg!

søndag den 31. oktober 2010
Kähler-giveaway!
Jeg er jo allerede beriget med en masse dejligt Kähler herhjemme i form af mine børn og min mand, men dem kan jeg jo ikke lige sætte lys i og bede om at forholde sig helt i ro hele december måned ;-)
søndag den 24. oktober 2010
tirsdag den 7. september 2010
Så er der billeder!




torsdag den 2. september 2010
Hvor pokker...
Når det dukker op, kan jeg vise jer en kjole, en cardigan og en vest, alle tre i Mynte-størrelse. I stedet er der røget en Elvira på pindene, og så venter jeg spændt på en pakke fra Geilsk indeholdende en Lille Slyngel - begge dele til den smukke og ustyrligt frække Mynte, som dagligt rynker brynene, hæver pegefingeren og siger: "Roooooolig nu, mor!".
Og kryds så lige fingre for mig, for jeg har nemlig lagt billet ind på noget lækkert (og billigt) garn i farven "Shell" ovre hos Liselotte.
Hvor brugte jeg dog sidst det fordømte kamera....
søndag den 13. juni 2010
Mynte i Maries kjole...
fredag den 30. april 2010
Marie, Louise og Ludvig...



mandag den 5. april 2010
Forår!
Mynte er blevet en myndig ung dame på 2 år og 3 måneder, der fuldstændig frygtløst herser rundt med OG irettesætter alt og alle. Alma har tabt to tænder i løbet af weekenden (!) og går ellers og glæder sig til at skulle i skole til sommer. Ottilia er 8 år og har en umættelig trang til at forhandle - så har jeg vist ikke sagt for meget ;-) Jeg er fortsat enormt glad for mit arbejde, og det passer mig simpelthen så godt at arbejde, hvor jeg bor!
Kolonihavesæsonen er startet op, og igår forspirede jeg jernurt, duehoved, cosmos, stokroser fra Ærø, vidunderblomst, hokkaido-græskar og meget andet. Jeg sprang på et link i det sidste nye Boligliv, og det er jeg ikke fortrudt. Hvert år køber jeg frø hos Thompson og Morgan, og jeg håber, at der kommer en pakke fra dem imorgen med lathyrus-frø og andet godt.
En af mine patienter har introduceret mig til Bakker, og det har resulteret i, at der er et dværg-pæretræ og et dværg-kirsebærtræ på vej til mig!

Jeg har købt en enkelt strikkebog her i vinter, og det er Helga Isagers Strikketøj. Nu har jeg efterhånden lånt den på biblioteket et par gange, og det plejer at være et vink om, at bogen er værd at eje. Foreløbig har jeg "kun" strikket pigecardiganen til Alma, som hun i øvrigt er vildt glad for. Jeg har desværre aldrig fået taget billeder af den færdige model, men dette er farverne:
Herefter er jeg startet på hulkrus-trøjen, denne gang til Mynte, men den hviler lige i øjeblikket ;-)
Lørdag formiddag var jeg forbi Wilfert's på Frederiksberg, fordi jeg bare måtte eje det nye Livorno garn. Det var nu ikke så meget selve garnet, der trak, men derimod modellen, som jeg (selvfølgelig) har fundet på Ravelry. Den bluse vil bare klæde yndige Mynte her til sommer, jeg kan lige se dem sammen! En kjole, som Mynte har brugt meget her i vinter, er Aleenan Mekko, også fra Ravelry.
Jeg er sgu' da også igang med en jakke til Ottilia fra DROPS i Silke Alpaca, faktisk er den lige ved at være færdig...hvordan kunne jeg glemme den?!
Jeg bruger stadig Ravelry dagligt og finder stort set alle mine kommende projekter derinde. Jeg elsker at lade mig inspirere og hoppe fra sted til sted, så jeg til sidst slet ikke kan huske, hvor jeg startede henne. Jeg elsker at gå ind og se på folks opskrifter, og det hænder, at jeg finder med-strikkere, hvis smag ligger så tæt op af min egen, at der ryger 2-3 nye modeller ind på to-do listen ved et besøg på en enkelt profil.
Sidst, men ikke mindst, er der en Norah Gaughan bog på vej til mig fra USA, hvori der befinder sig opskriften til en Johnny-sweater. Garnet har Johnny allerede valgt: Cascade 220, og farven er såmænd også bestemt, det bliver Straw. Mere om den i mit næste indlæg.
fredag den 2. april 2010
fredag den 4. december 2009
Nååååå.....
Jeg har simpelthen besluttet mig for at give bloggen kunstigt åndedræt efter en længerevarende dvaletilstand, hvor jeg har koncentreret mig om at overleve i en travl hverdag med fuldtidsjob og tre børn i tre forskellige institutioner.
Som nogle nok kan huske, startede jeg på et nyt arbejde i marts måned, og det er jeg meget glad for, men hold da op, hvor er jeg bare udmattet om aftenen! Nu har vi efterhånden fundet en god hverdagsrytme herhjemme, og samtidig har jeg genfundet overskuddet til at blogge.
Strikkeriet har kørt på lavt blus, men lidt har jeg da fået lavet. Af de færdige projekter har jeg kun ét, der er billede af, nemlig Milo (Ravelry-link), som jeg har købt opskriften til på Ravelry:
Derudover har jeg begået en råhvid Owls i Cascade Ecological Wool til mig selv, en sweater som jeg elsker højt, men som jeg aldrig har fået fotograferet.
Lige nu har jeg Coverversion (endnu et Ravelry-link) på pindene til Johnny i Supersoft-garn:
torsdag den 18. juni 2009
Lene & Liza Jane ;-)



mandag den 25. maj 2009
Den er go' nok!
Der har ikke været overvældende aktivitet her på bloggen i de sidste måneder, og det skyldes ene og alene, at hverdagen tog mig, åd mig og spyttede mig ud igen! Jeg har ligget syg i knapt en uge med en voldsom forkølelse og alskens medfølgende uhyrligheder, og i den anledning har jeg fået strikket lidt mere end sædvanligt.
Pebbles er taget af pindene, en skøn lille cardigan, som jeg dog måtte trævle delvis op 6000 gange. Mønsteret er nemt at memorere, men jeg miksede konstant ret-ril/ril-ret, hvilket vakte store forstyrrelser i boblerne. Til sidst ville jeg bare have den færdig, så nu kommer Mynte til at rende rundt med en ustabil halskant (undskyld, Sanne!). Garnet er (selvfølgelig) Supersoft, og farven hedder Topaz.


søndag den 15. marts 2009
Den ikke-strikkende strikker...det er mig!!
Jeg har vildt mange projekter på to-do listen: Owls, Louise's Langcardi, Pine, Seamless Hybrid, Swisher, Baby Cables and Big Ones Too, Pebbles, Klara-kjole, Ciara's Cowl og et Haven-tørklæde. Nogle af projekterne kræver en del indledende øvelser mht. til valg af garn osv., imens andre er lige til at gå til, da jeg benytter originalgarnet. Jeg er helt syg for at prøve Ecological Wool fra Cascade Yarns, og måske ender det med, at jeg i første omgang blot bestiller et par bundter fra USA (det er endnu ikke lykkedes mig at lokalisere det hos nogle af Cascade-forhandlerne i UK?!).
Hvis alt går vel er Louise's Langcardi OG Pebbles på pindene i løbet af den kommende uge, men nu må vi se....