mandag den 4. august 2008

Den oversavede dame...

Okay, måske dækker overskriften ikke helt, men faktum er, at jeg idag er blevet savet i kæben!
For 16 dage siden opdagede jeg en rodspidsbetændelse i en tand, der er rodbehandlet og som har krone på. Da min egen tandlæge netop havde påbegyndt 3 ugers ferie, gik turen op til hendes "roommate", der henviste mig til en kæbekirurg mhp. en rodspidsamputation og satte mig i antibiotiaka-behandling. Kæbekirurgen holdt selvfølgelig sommerferie i den uge, og da jeg endelig kunne ringe, fik jeg en tid den 20. august!!

Antibiotikaen virkede heller ikke, så efter 1 uge ringede jeg op til "roommaten" igen, men nåede aldrig videre end til receptionisten, der gentog, at de ikke kunne gøre noget! Hvad med at forsøge med et lidt mere bredsprektret præparat, foreslog jeg optimistisk, men det faldt ikke i god jord - tværtimod begyndte hun nu at tale om at bore op igennem porcelænskronen, hooooold your horses, lady!

Samme aften måtte jeg på grund af smerter/hævelse en tur indenom Tandlægevagten, der ordinerede et andet præparat, da det nuværende var for smalspekret! Selvom anden omgang antibiotika var meget symptomlindrende, var der sgu' lang tid til den 20. august, så jeg ringede ind til sekretæren hos kirurgen og plæderede for at komme til før, evt. på et afbud, men hun var da bare totalt kold i rumpetten!

I går aftes, efter 16 dage på smalkost (hvilket ikke er særlig hensigtsmæssigt som ammende), gennemtrawlede jeg internettet for specialtandlæger, fandt ham, som jeg umiddelbart fandt mest sympatisk, og så skrev jeg ellers en lang mail til ham om mit problem; imorges kl. 9.15 ringede hans sekretær mig op og tilbød mig en tid før frokost!! "Min" kirurg havde læst min i aftes, da han vendte hjem fra 3 ugers ferie, og havde slet ikke været i tvivl om, at mit behov for hjælp var tiltagende akut, og nu sidder jeg her, stadig med lyden af bensaven i ørerne, og undrer mig over, hvor forskelligt folk vælger at drive en forretning! Jeg er lykkelig for, at det er overstået, og i dette sekund træder Johnny ind af døren med 1½ liter is fra Paradis!!

7 kommentarer:

Anonym sagde ...

Du forstå sgu at få noget ud af diverse behandlinger inden for læge verdenen! knus Mette

Jane sagde ...

Hvor var det godt du fandt en kirurg der kunne tage dig ind akut. Kæbe og tandsmerter er jo nærmest ikke til at holde ud.
Håber du nød isen:-))

Fríða sagde ...

uha! forfærdeligt! jeg fik en lignende tur i påsken, var inde på skadestuen 4 gange dagligt helligdagene for at få morfin for smerterne og til sidst blev jeg indlagt med intravenöst både morfin og antibiotika, fik så tandlægebehandling onsdag efter påsk, og sikke en lettelse!!
håber det går dig godt.
kh.fra Island
Frida

Anonym sagde ...

Gyyyyyyyssss! Fanme godt at du er handlekraftig - håber på lynhurtig lindring.
Knus,
Britt

Mariann sagde ...

Godt at der er fornuftige kirurger til, og at du er så handlekraftig :-)
Godt det er overstået, og at der igen kan indtages is.

Anonym sagde ...

Av min tand, sikken omgang. Godt der findes fornuftige tandlæger/kiruger. Smagte isen godt?

Tina Mølgaard Andersen sagde ...

Av av av, jeg var løbet skrigende bort.

Håber du har det meget bedre nu. :o)