lørdag den 12. april 2008

Falsk positiv!!!

5 ugers ængstelse og talrige spekulationer er ovre, alt sammen sat igang af en opringning fra min læge, der meddelte, at en helt rutinemæssig SMEAR-test desværre var positiv, mistanken lød på svære celleforandringer. Min læge gentog mange gange i telefonen: "Julie, du har IKKE kræft", men alligevel satte tankespindet igang, så snart samtalen var slut. Jeg har haft sammenlagt to uger, hvor jeg har følt mig helt rask, siden dejlige Myntes fødsel; streptokok A infektionen og den massive penicillinbehandling havde bombet min krop og mit immunforsvar fuldstændigt, men da jeg var til 8 ugers undersøgelsen (hvor testen blev taget), var jeg virkelig velbefindende og ovenpå igen både psykisk og fysisk.

Selvom celleforandringer ikke er kræft, og måske aldrig udvikler sig til kræft, så virkede uvisheden meget kraftigt på mig - tænk, hvis det var meget værre, end de havde regnet med, hvad hvis ét keglesnit ikke ville være tilstrækkeligt, hvad med amning osv. Jeg følte mig meget sygeliggjort, og det var bestemt ikke omgivelsernes skyld. Jeg var så til undersøgelse på Hvidovre Hospital den 27. marts, hvor der bl.a. blev taget biopsier, og svaret er idag dumpet ind af døren: "Det glæder mig at kunne meddele dig, at prøverne viste helt normale forhold" - YES, YES, YES!! Èn ting har jeg ihvertfald lært, og det er at genoverveje mine rutiner, for jeg var fandeme ikke forberedt på, at resultatet kunne være anderledes end det ønskede!

Rigtig god weekend,

KH Julie

10 kommentarer:

Mette sagde ...

Tak for den vidunderlige besked, Julie. Pyha, vi slap med skrækken. Knus Mette

grendesign sagde ...

Uhh, det var godt!
Det var da vist også lidt af en omgang.
KH Britt

jeanette hegaard sagde ...

Pyh - holdt lige vejret mens jeg læste.

Anne sagde ...

Gisp! Jeg nåede lige at rende gennem en masse følelser, indtil jeg nåede ned gennem indlægget.

Det har været skrappe dage og uger, kan jeg regne ud, Julie, du må ta' revanche nu, og få skuldrene ned på plads og sjælen med.

Ha' en dejlig lørdag.
Kh Anne

Losarinas mor sagde ...

Åh! Puuuust....Det har godt nok været nogle hårde uger :-(
Men nu er alt vel og du kan rette ryggen o g nyde det hele igen :-)

Karin MALLE Jegsen Petersen sagde ...

phew.......så tæt på og så alligevel heldigvis overhovedet og slet ikke.
.....så nu kan du igen slappe af og tænke i strik.

god weekend til dig og familien.

Tina Mølgaard Andersen sagde ...

Sikke en forskrækkelse du må have fået, for uanset hvad lægerne siger, vil vi jo have håndgribelige beviser for at alt er ok.

Du må ud og vrikke lidt med ørerne, det må du trænge til ovenpå sådan en forskrækkelse.

LindaMarsvin sagde ...

Jeg starter næsten altid med at skue hastigt ned over en tekst og fange de vigtigste ord. Blikket stivnede totalt ved celleforandringer. Nejnejnej..... Heldigvis blev historien god til slut og hjertets banken røg ned i normal tempo. Føj, hvor har du/I haft et par slemme uger :o(
Jeg håber I har haft tid til at nyde den smukke dag idag!
kh Linda

Lena sagde ...

Puha, sikke en forskrækkelse. Dejligt at det endte godt - nu har du vist også fortjent en sygdomsfri sommer :-)

Molbo Strikkeriet sagde ...

Hej Julie
Sikke en forskrækkelse du har haft - og hvor er jeg glad for at høre at du slap for videre tiltale.

Nogle gange er vi bare så skrøbelige og mere udsatte for angsten for atmiste, især når man lige har fået sådan en dejlig guldklump som din lille prinsesse som er helt vidunderlig.

Glad over du har det godt og kan få vished med det same

godt forår til dig og dine
knus
Marianne H,
din fødselsdagsgruppe