torsdag den 15. maj 2008

PIS!!!

Okay, nu er jeg sgu' ond i sulet!! Sidst, min - iøvrigt kun et år gamle - bærbare HP blev ustabil og satte ud i en uendelighed, besluttede jeg mig for at tage kopier af alle billederne og strikkeopskrifterne, som lå på laptop'en. Istedet for den gode gamle metode med cd'er fandt jeg et pålideligt sted på nettet, hvor man kunne uploade gratis - der var en månedsbegrænsning på 1 GB, som dog ikke har udgjort et problem. Jeg uploadede troligt, hver gang en ny opskrift blev indkøbt/downloadet og så sent som i torsdags downloadede jeg nogle filer. Så idag, da jeg igen havde shoppet på Ravelry, skulle jeg lige ind og uploade en kopi, og pist væk var websitet, istedet var der et ukendt banner for et firma, også med online storage, der angiveligt havde overtaget "mit" firma. Det viser sig så, at de den 19. april har udsendt en mail, hvor de skriver "godt nyt....bla. bla. bla." og så laaaangt nede i mailen står der:

"Current non-paying users: If you are not currently a paying subscriber to MediaMax, you need to upgrade your account before April 25 to be included in the move. Otherwise, your account will be deleted and all your files will be lost."

6 dage havde jeg til at skifte abonnementsform, og ellers var det bare ærgerligt!!!! Jeg har åbnet mailen i sin tid, men jeg er aldrig nået ned til det vigtige, som iøvrigt bare stod en passant, ikke noget med røde farver, det er mit valg at fremhæve det her på bloggen; jeg er blevet afledt af et eller andet, har ikke fået læst ned, og så er det bare slut-prut-finale med ALT, hvad jeg har samlet!! Ikke noget med en ekstra reminder om, at nu er der altså kun to dage til, at vi lukker og slukker, niks, der er bare lukket!! Jeg var jo derinde i torsdags, altså langt efter skæringsdatoen, og der var alt upåfaldende?!

Den bærbare, som blev reddet i første omgang, er nu afgået fuldstændig ved døden, og jeg har i de sidste uger brugt Ottilias pc, da jeg ikke har orket at tage turen til forhandleren én gang til, hvilket var en temmelig omstændelig omgang sidst, indtil jeg fik en "gammel" pc-nørd fra baglokalet i tale via telefonen, som forstod hvad jeg sagde. Ekspedienten i forretningen skulle overtales til at tage pc'en, han krydsforhørte mig om symptomerne, men anede tydeligvis ikke, hvad de indikerede og insinuerede op til flere gange, at han troede at det var en softwarefejl (som ville udløse en bøde til mig), hvorimod jeg skød på en fejl i motherboard'et....og hvem fik ret, pomfrit! Nu krydser jeg fandeme fingre for, at harddisken kan reddes, turen går ihvertfald til Nørrebro imorgen, og så har de bare at trylle!!

5 kommentarer:

Anne sagde ...

PIS er helt på sin plads, Julie, jeg ville nok ha' sagt noget meget grimmere!

Jeg krydser alt hvad krydses kan for, at de kan fiske noget ud af den døde.
Du må sige til, hvis der er gået noget tabt, som kan erstattes herfra.

Kh Anne

Sanne B. sagde ...

Jeg havde sagt noget meget grimmere end PIS!
Håber virkelig at de kan redde din harddisk.
kh
Sanne B

Bettina sagde ...

Uargh, Julie, det er bare SÅ styg en oplevelse. HAr mistet to gange ved sammenbrudte HD'er (osse spædbarnsbilleder *suk*).
Et trick en anden gang: Brug dvd-skiver i stedet for cd-rom'er, de kan tage over 4 GB og er jo bare helt gængse lagringsskiver, hvis du beder dem om at være det. Så skal der ikke ret mange til for, at man har alt gemt godt og sikkert af vejen.

grendesign sagde ...

Pis er da det blideste ord man kan vælge om det!
For fanden da osse!
Jeg krydser fingre for din harddisk.
KH Britt

Linda sagde ...

Der var du nok lige ved at sige helvedessgusatme, hva Julie??? Håber du fik en brugbar bærbar tilbaws!