fredag den 21. marts 2008

Billede af Baby Surprise Jacket

I første omgang viser jeg et billede af BSJ, Cobblestone tager sig bedst ud med indhold, og da Johnny er på arbejde, må det fotoprojekt vente. Opskriften BSJ er rædselsfuld at strikke efter, men gudskelov findes der dedikerede strikkere rundt omkring i blogland, der har "oversat" Elizabeth Zimmermann's volapyk til en opskrift, der er til at forstå!


Som jeg nævnte i mit sidste indlæg, ville jeg udvælge nogle passende knapper til jakken, og i Stof2000 på Fisketorvet fandt jeg da også op til flere kandidater, som jeg fluks købte. Det var da først, da jeg var på vej ud af forretningen, at mit blik faldt på en lille krukke fyldt med små poser knapper, og dér lå dem, jeg skulle bruge. Lige med denne jakke synes jeg, at knapperne skal være diskrete - der sker rigeligt mht. form og farve. Jeg fik dem for ingenting, og så må de andre gøre gavne til andre projekter....faktisk tror jeg, at Mini vil tage sig flot ud iført hjerterne!

8 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hvor er den altså cute, den surprisetrøje! og fede knapper, måske man skulle fimse over på fimsetorvet imorgen....

Anonym sagde ...

Hvor er den skøn den lille luksustrøje!! Og bare tanken om det læææækre garn...
KH Britt

Julia Zahle sagde ...

Den er meget fin, den BSJ!!

Hvor har du fundet de venlige forklaringer til BSJ - jeg har selv kigget på min opskift mange gange og har fundet den besværligt beskrevet.

Knapperne er i øvrigt HELT rigtige!!

Anonym sagde ...

Super flot blev den. De venlige forklaringer kunne jeg da også godt tænke mig at høre hvor du har fra *S*, jeg er i gang med at oversætte, men har opgivet, der er bare noget jeg ikke kan finde ud af.
Hvad str. endte den egentlig så med at blive når du har strikket i Noro-garnet og hvor meget garn har du brugt, hvis jeg må være så nysgerrig......

Lena sagde ...

Åh, så lækker trøje. Lækre farver!

Anonym sagde ...

Jeg har simpelthen ikke kunnet slå den fine BSJ ud af hovedet, så nu er jeg nødt til at spørge, om jeg kan lokke farven ud af dig. Det er Silk Garden ikke?

Anonym sagde ...

Hej anonyme,
Det er ganske rigtigt Silk Garden, og farven er #249.
Hilsen Julie

Anonym sagde ...

Tak Julie, synes den er så fin trøjen.